Kalender

december 2019
M Ti O To F L S
« mar    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Senfølger

3 års undersøgelse

Hver gang man skal til en større undersøgelse, synes man, at man har det bare så dårligt. Jeg var da også nervøs for CT-scanningen og alle de blodprøver, der skulle tages. Lungeprøven var jeg ikke så nervøs for, og den var da også fin nok.

Alle mine prøver var så fine, som de kunne være. Det eneste var stadig mit immunforsvar, så jeg skulle fortsætte med subcuvia et stykke tid endnu, men også det er nu kommet på plads, og jeg er blevet vaccineret. Jeg er også næsten helt ude af medicin, kun Zelitrex skal jeg have et halvt år efter al anden medicins ophør. Det er for ikke at få nervebetændelse, og især helvedesild. Det tager jeg gerne, for jeg har en gang haft helvedesild, og det er lige så slemt som ordet siger.

Da jeg nu havde været stabil i to måneder, søgte jeg lov til at tage på ferie i Portugal en uge i juli måned. Hospitalet havde ingen indvendinger, og denne gang sagde forsikringen også ja! (Europæiske Rejseforsikring, som dækker det gule sygesikringsbevis – det er altså en god idé at kontakte dem, før man rejser!). Jeg fik et skriftligt bevis på, at jeg kunne rejse og var jublende lykkelig. Vi inviterede vore to drenge med til Portugal, og vi havde en pragtfuld ferie, hvor vi boede i en lejlighed ved Ericeira lidt nord/vest for Lissabon. Bare den fornemmelse at sidde i flyet og vide, at nu tog jeg af sted, er ubeskrivelig. Jeg var lidt fugtig i øjnene af bare bevægelse. Jeg tror, det var lige så stort for de andre, som det var for mig.

Senfølger

Jeg har tidligere været inde på problemet med senfølger, men det optager mig meget, og jeg ville så gerne have, at der var større fokus på dette emne. Derfor laver jeg nu endnu et afsnit om dette.

Jeg har det godt, er kun til kontrol hver tredje måned på hospitalet, kan fungere i hverdagen, er glad for tilværelsen, kan deltage i familie- og vennesammenkomster, MEN … og der er et men! Jeg er blevet så pokkers følsom, og så snart der er lidt i kroppen, der knirker, bliver jeg panisk. Jeg kan stadig have søvnløse nætter, bliver hurtigt så forbandet træt og har mange ledsmerter.

Når jeg har siddet i venteværelset på hospitalet, kan det ikke undgås, at vi patienter snakker sammen og udveksler resultater og erfaringer. Jeg har snart mødt så mange med disse symptomer, at jeg tror, der er belæg for at kunne sige, at vi er mange, som efter endt behandling lider af træthed, periodisk angst og ikke mindst ledsmerter.

Med hensyn til ledsmerterne sidder de hos mig i fingerled, knæ og ankler. Jeg har ikke mange kræfter i fingrene, og det kan være en hæmsko i mange dagligdags aktiviteter. Jeg tror, det er de samme problemer, som gigtpatienter lider under. Man bliver opmærksom på, hvor meget dagligvarer er emballeret. Hvis jeg ikke har en saks i nærheden, kan jeg ikke få poserne op.

Knæ- og fodsmerterne kan dog gøre mig så forbandet en gang imellem. Det er et problem at gå lange ture, jeg foretrækker min cykel, når jeg skal have frisk luft. Før og i starten af min sygdom gik vi til danseundervisning, som vi havde stor fornøjelse af. Det var så livsbekræftende. Det havde vi set frem til at kunne genoptage, men det har jeg indset, at jeg ikke kan mere. Golfspillet er også lagt på hylden, så de drømme om golfture med vennerne er også skrinlagt. Med andre ord så er jeg blevet handikappet. Og der kan ikke gøres noget ved det. Hver gang jeg er til kontrol, nævner jeg det, og det noteres i journalen, men det bliver ikke taget alvorligt, for de ved ikke, hvad de skal gøre ved det.

Den omstændighed kan gøre mig trist og ked af det, men tanken om, at jeg dog er kommet godt igennem kræftsygdommen, opvejer det meget.

Jeg kunne blot ønske, at den bivirkning blev taget mere seriøst under forløbet fra lægernes side, så man fik noget at vide om risikoen for ledsmerter, som også optræder efter kemobehandlinger. Jeg har en fornemmelse af, at de i stråleafsnittet er gode til at informere om risiko for bivirkninger, men det gælder altså også for kemopatienter.

Så er der kun det alternative tilbage. Jeg har forsøgt at samle nogle forskellige anbefalinger sammen, som andre patienter har forsøgt sig med, og du, som læser dette, er velkommen til at bruge disse hints og forsøge dig frem. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, om det ene eller det andet virker, det er op til den enkelte at prøve sig frem.

Nedenstående liste nævnes i vilkårlig rækkefølge:

Glucosamin (recept hos lægen)
Chondroitin (bruskopbyggende)

Ingefær: Frisk: 1 top teske eller tørret: ¼ tsk. Daglig i 3 måneder.
Ingefær afkog: 1 middelstor rod skrælles og skæres i mindre stykker. Koges i 1l vand i et kvarter, si og stil i køleskabet. Dosis: 2dl hver morgen
Ingefær kapsler kombineret med fiskeolie
Hyben: Tørret, hybenkapsler eller te.
Brændenældete.

Andre kosttilskud: Aloe Vera Juice
Bio Reu Rella (ferskvandsalge)
Kartoffelpillen (Alme Nissen)
Curcur (gurkemeje, ingefær, artiskok, brændenælde)

Cremer: Anjo Glucosamin Creme
Zingibirin ice
Tigerbalsam

Find en eller to ting, som du vil prøve. Prøv det i tre måneder, og virker det, er det godt, men virker det ikke så stop, og prøv evt. noget andet.

Hvis nogen har andre gode erfaringer med lindring af ledsmerter, er jeg meget lydhør, og du kan sende mig en e-mail under ”kontakt-afsnittet”, så kan dine erfaringer evt. blive tilføjet.

Jeg ville så utrolig gerne have, at der bliver gjort noget mere for at synliggøre disse senfølger for kræftpatienterne.